Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV. Tankens Opgaver.
288
liug. Der er her en hel Skala med stigende Komplikationer
fra den simple Stedbevægelse gennem de fysiske og ke
miske Processer til de organiske, psykiske og sociale Fæno
mener. Jo længere vi komme frem i denne Række, des mere
antager Aarsagsprincipet Karakteren af en ideal Fordring,
vi kun med ringe Grad af Tilnærmelse kunne fyldestgørei
Det bliver stedse vanskeligere at opløse de sammensatte
Processer i simple Aarsagsrækker, — stedse vanskeligere
at opløse de enkelte komplicerede Emner i Elementer, der
hvert for sig skulde kunne betragtes som Udgangspunkter.
Stedse vanskeligere bliver det derfor ogsaa at godtgøre,
at det er ganske de samme Emner og de samme Tilstande,
vi have for os, naar en Proces synes at gentage sig. Den
gamle Sætning, at Naturen stedse er i Overensstemmelse
med sig selv (sibi consona, som Newton sagde) og ingen
Spring gør, synes ofte at modsiges af lagttagelsen. Netop
den nyeste Tids Fbrsken yder Exempler derpaa. I Radium
opdagedes et Stof, hvis Energmdladninger kunde synes at
stride mod Sætningen om Energiens Bestaaen. I Modsætning
til den ældre Darwinisme hævder man paa lagttagelsens
Grund den pludselige Opstaaen af nye Typer (ved Mutation),
der foreløbigt ikke kan godtgøres at være Resultatet af en
successiv Proces. (Smlgn. dog 92). En Mester i beskrivende
Psjrkologi som WilliamJames hævder, at der kan ske
nye Indskud i den sjælelige Udvikling, som ikke kunne
udledes af de foregaaende Processer, og forbereder os idet
hele paa, at vi ofte maa ladie os nøje med en rent ydre
Forbindelse af Emner, en blot Konjunktion" uden rationel
Forbindelse, et og" uden et derfor".
Saadanne Tilfælde føre dog ikke til at opgive Aarsags
principet. De stille Problemer — netop i Kraft af Aarsags
principet. Selvom, foruden Kvalitets- og Tidsforskelle, Hel
hedstyper og Uc^viklingsrækker frembyde nok saa mange
Gaader, saa har Tanken nu engang ikke andre Midler end
Aarsagsprincipet at belyse dem med. Dog er der nogle spe
cielle Grundsætainger af metodisk Art, som hænge sammen
med Kategorierne Helhed og Udvikling, skønt de i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
