Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - β. Succession og Kausalitet - γ. Subjekt og Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. b. Former og Emner. 295
En lignende Illusion gør sig stadigt gældende, naar man
med stærk Interesse og i Spænding tænker paa Fremtiden.
Fremtiden vil jo blive forskellig, alt efter som jeg vælger
den ene eller den anden af to Handlinger. Den staar derfor
for mig i et dobbelt Lys: dels saaledes som den vil blive,
naar den ene Handling udføres, dels saaledes, som den vil
blive, naar den anden Handling udføres. Intet af de to Frem
tidsbilleder fæstner sig, saalænge Overvejelsen varer, og det
ser da ud, som om Fremtiden selv var übestemt, svingende.
Vor egen Übestemthed forvexlcs uvilkaarligt med en Usik
kerhed i selve Tilværelsen. I Oldtiden gjorde denne Anta
gelse af Fremtidens Übestemthed sig ikke blot gældende over
for den Del af Tilværelsen, der bestemmes ved menneskelig
Handlen, men overfor Tilværelsen selv, hvad den sublunari
ske Verden, Forandringernes Verden, angaar. Aristoteles
lærte, at der til vore problematiske Domme svare objektive
Muligheder i Naturen, ligesom der til vore apodiktiske Dom
me svare objektive Nødvendigheder i Naturen. Denne Lære
skyldtes en naiv Overførelse af de Former, j hvilke vort
Tankearbejde foregaar, paa Tilværelsen selv. En Rest deraf
er det, der har holdt sig i den Antagelse, at vi. umiddelbart
skulde kunne vide, at vi i en tidligere Tid havde kunnet
fatte en helt anden Beslutning end den, vi virkeligt fattede.
Sandheden af en Begivenhed," siger Hobbes i sin Kritik
af den aristoteliske Lære, afhænger ikke af vor Viden,
men beror paa, hvad der virker forud for Begivenheden"*).
Og det kan være meget vanskeligt at opdage Alt, hvad der
virker i os forud for vor Beslutning.
y. Subjekt og Objekt.
124. Ved Undersøgelsen af Forholdet mellem Kvalitet og
Kvantitet og af Forholdet mellem Succession og Kausalitet
havde vi med Forholdet mellem Emne og Form at gøre.
Vi rette nu Eftertanken mod dem begge under Et, idet vi
opkastc det Spørgsmaal, hvorvidt de blot ere at skrive paa
det erkendende Subjekts Vegne eller besidde en objektiv
•) Philosophia prima. IX, 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
