Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - γ. Subjekt og Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 IV. Tankens Opgaver.
Der er en uvilkaarlig Tendens til at betragte baade Former
og Emner som umiddelbare Aabenbaringer. Der tillægges
dem en Realitet uden for" eller foruden" Bevidstheden.
Saaledes gaar det med Sansekvaliteterne, med Tal, Tid og
Rum, med Atomerne, med Kausaliteten o. s. v. De slaas fast
som absolute Eksistenser. Spørgsmaalet bliver da, hvad der
er subjektivt, og hvad der er objektivt, og hvorledes en
Grænse kan afstikkes.
Da vort Virkelighedskriterium er den faste og lovmæssige
Sammenhæng mellem Emnerne, og da Kvalitetsforskellig
hederne betegne en Grænse for fuldstændig Paavisning af en
saadan Sammenhæng, vil der naturligt opstaa en Tendens
i den tænkende Bevidsthed til at skrive dem paa Subjektets
Regning, medens det Objektive skulde være de kvalitetsløse
Atomer og deres Bevægelser. I denne Retning gik den me
kaniske Naturvidenskab. Den spekulative Filosofi gik endnu
videre og skrev ogsaa Grads-, Tids- og Rumsforskelligheder
(intensive, protensive og extensive Forskelligheder) paa Sub
jektets Regning; især var det Tidsforskelligheden, der for
alle Tiders Spekulation stod som det Irrationelle, der maatte
udskilles; var det sket, kunde den rene logiske Tænken ud
folde sig med indre Nødvendighed. Baade den mekaniske
Naturvidenskab og den spekulative Filosofi stolede paa, at
hvad der var Betingelse for Fbrstaaelse og gjorde Erken
delse mulig, det maatte være det mest Objektive af Alt.
I Modsætning hertil gør den kritiske Filosofi gældende,
at der vel maa skelnes mellem de Maader, paa hvilke vi
efter vor Tankes Natur lægge os Bmnerne til Rette for at
kunne vinde, hvad der for os er Forstaaelse, — og selve Til
værelsens Beskaffenhed. Vi arbejde paa Grund af vor Tan
kes Natur uafbrudt og uvilkaarligt paa at omdanne Em
nerne saaledes, at der kan fremtræde saa stor Kontinuitet
mellem dem som muligt. Men jo mere vor egen Aands
Natur og Virkemaade faa Indflydelse paa Erkendelsens Re
sultater, des mindre kunne vi hævde disse Resultater som
Karakter. Forholdet mellem Subjekt og Objekt falder ikke
ilden videre sammen med Forholdet mellem Form og Emne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
