Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - b. Former og Emner - γ. Subjekt og Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-.4. Erkendelss. b. Former og Emner. 301
snart bestaar i at gøre det Objektive subjektivt, d. v. s. ud
skille det i Erkendelsens Genstande, der betinges ved Be
skaffenheden af det erkendende Subjekt, snart i at gøre
det Subjektive objektivt, d. v. s. gøre selve det erkendende
Subjekts Natur til Genstand for Forsken. Vi erkende Ver
den gennem Mennesket, men vi erkende ogsaa Mennesket
gennem Verden. Romantiken betonede det første Synspunkt
og var tilbøjelig til at overse det andet; Positivismen beto
nede det andet Synspunkt og var tilbøjelig til at overse det
første, Der er et stadigt Vexelspil mellem de to Synspunkter;
intet af dem kan elimineres, og det ene kan ikke udledes af
det andet. I skiftende Former vedbliver Vexelforholdet at
gøre sig gældende, saalænge Erkendelsen er i Udvikling.
I hvert enkelt Tilfælde maa vi bestemme det So og det Os,
vi have med at gøre (hvad enten So er os selv eller en
Anden), — i Analogi med, at man kun kan beskrive en Be
vægelse eller anvende Inertisætningen ud fra et bestemt
givet Punkt. *)
Det vilde være en Misforstaaelse at antage, at Subjektivi
teten i sig selv er en Hindring for Erkendelsens sladige
Fremskriden. Tvertimod -jo rigere udstyret Subjektet er,
des flere Former og Midler raader det over, og des flere og
alsidigere kunne derfor dets Objekter være. S og 0 staa
ikke nødvendigvis i omvendt Forhold til hinanden; derom
vidner allerede Biologien ved Nervesystemets og Sanseorga
nernes stigende Differentiation. Erkendelse er ikke en passiv
Modtagen eller Optagen, - - og selv hvis den blot var det,
vilde et rigt Udstyr af Evner og Organer være en Fordel.
Men den er et Arbejde, som kan udføres des bedre, jo mange
sidigere Kræfter der raades over. Selvfølgeligt kommer det
an paa, om netop de Evner ere tilstede, som de bestemte
Objekter forudsætte. Subjektet kan være rigt udstyret i sit
Følelses- og Fantasiliv; det vil da maaske ikke kunne øve det
Arbejde, der kræves til at udvikle strengt exakte lagttagelser
og Tankerækker, men til Gengæld kan det da være andre
*) Om teologiserende Hegelianeres Førsøg paa at hugge Knuden over ved Postu-
later om en «ontologisk Subjektivitet" se mine Bemærkninger i Anledning af Ras-
mus Nielsens ,Grundideernes Logik".i Danske Filosofer, p. 189 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
