Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, a. Videnskab og Verdensansk. 307
ved, at den har gennemgaaet Ettertankens Slcærsild. Det er
altsaa en afsluttende Syntese, der søges. Hvis man vil bruge
det gamle Ord Metafysik om et Forsøg i denne Retning, kan
man sige, at der hos Alle er en metafysisk Trang. Uvilkaar
ligt skyde de forskellige Emner, som kendes, sig sammen,
og et af dem vil blive bestemmende for Helhedens Karakter.
Selv hos dem, for hvem Ordet Metafysik er Udtryk for alt
Ondt i Tankens Verden, vil man, hvor nærmere Undersøgelse
er mulig, finde en saadan uvilkaarlig Sammenskydning, en
Systemdannelse, der er foregaaet, uden at Eftertanken ud
trykkeligl har været henvendt derpaa. Ogsaa her virker, hvad
Kant har kaldet den skjulte Kunst i Menneskets Indre".
lagttagelse og Forestillingsassociation, Stemningsliv og In
teresse virke her i et Sammenspil, der kan være vanske
ligt at udrede, men derfor ikke er mindre betydningsfuldt.
I Folkereligioner saavel som i individuelle Livsanskuelser af
sætter dette Sammenspil sine Resultater. Metafysik" er for
saavidt et Faktum, og der er da her Plads for en sammen
lignende Undersøgelse af saadanne uvilkaarlige Sammen
skydningers Oprindelse, Motiver og Karakter. Filosofisk In
teresse vil saadan Metafysik kun have, naar Sammenskydnin
gen har fundet Sted omkring et betydningsfuldt Emne, og
naar der raader en fast Holdning gennem hele Tankegangen.
Den er da et ejendommeligt Udtryk for psykisk Ejnergi,
som kan være typisk for den menneskelige Tankes Stilling
i Tilværelsen. Anderledes, hvor Tilfredsstillelsen af den meta
fysiske Trang fører til Hensynken i en enkelt Side af Livet,
- og hvor det blot er Trangen til Tryghed, eller maaske end
og den aandelige Magelighed, der gør sig gældende. Øjnene
lukke sig da for væsentlige Sider. Det var det Goethe be
brejdede sine fromme Venner (Lavater, Jacobi, Claudius):
Dem Lehrbegierigen bleibt wenig Trost bei innen." Saadan
uvilkaarlig Metafysik faar en dogmatisk Karakter. Den ken
der ikke sine egne Kilder og mener ofte at være Udtryk for
den sunde Menneskeforstand", eller at være Naturens eller
Guddommens Stemme.
Allerede paa Grund af den uvilkaarlige Tendens til meta
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
