Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 IV. Tankens Opgaver.
fysiske Forestillinger vil det være af Betydning at opstille
et særligt Problem her. Som en fransk Filosof har sagt:
Hélas, il est plus difficile qu’on ne limagine de ne point faire
de métaphysique; la pire de toutes est celle qui s’ignore*).
Filosofien maa prøve de aandelige Kræfter, der ytre sig i
saadan uvilkaarlig Tankevirksomhed, og søge at bestemme
de Muligheder, der efter Tankens Natur og Vilkaar maa
siges at være tilstede. Det er Filosofiens Ære, at den har
skelnet mellem Metafysik og Videnskab, før de specielle
Videnskaber, der til den nyeste Tid have sammenbiandet
begge, have faaet Øje for Forskellen. At Filosofien ikke uden
videre kan skyde Metafysiken ud, kommer af, at Erkendel
sesproblemets Behandling godtgør, at hele den menneske
lige Videnskab, den mest exakte ,som den rent empiriske,
hviler paa Forudsætninger, hvis absolute Nødvendighed ikke
kan begrundes. Her er og bliver et aabent Sted.
Det vil dog være hensigtsmæssigt at dele Betragtningen,
saaledes at vi foreløbigt undersøge, hvorvidt en Verdensan
skuelse er mulig, der ikke forudsætter andre Motiver end
den rent intellektuelle Interesse, der er al Videnskabs psyko
logiske Motiv, og som slutter sig snevert om Tankens egne
Love, kun vil have at vide, hvad disses Konsekvens føre til.
Forsaavidt en Verdensanskuelse er bestemt ved Trangen til
at holde Haabet og Modet oppe eller til at faa Luft for de
Grundstemninger, Livets Gang vækker, er det rettest at be
tragte den under Vurderingsproblemet. —
Hvis man vil have et andet Ord end det for Mange
skræmmende ,,Metafysik", foreslaar jeg Ordet Kosmologi.
Dette Udtryk brugtes i ældre Tid dels i Modsætning til Psy
kologi, dels i Modsætning til Teologi. Den gamle Metafysik,
saaledes som den sattes i System af Chr. Wolff, indbe
fattede foruden Ontologien (der svarer til Kategorilære og
Erkendelsesteori) de tre Dele: Kosmologi, Psykologi og Te
ologi. **) Her vil jeg bruge Ordet Kosmologi i den mest
omfattende Betydning: Verdensanskuelse, der ogsaa etymo
*) G. Séailles: Les a/Jirmations de la co/iscfenre moderne p. 229.
*•) En saadan Metafysik have vi paa Dansk af J en s K raft (Kjøbenhavn 1751—1753).
Se herom Danske Filosofer, p. 19—20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
