Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, a. Videnskab og Verdensansk. 309
logisk kan forsvares, da Kosmos betyder Verden og Logos
Tanke eller Lære.
Hovedvanskeligheden for en saadan Kosmologi vil være
den, at de kosmologiske Principer, d. v. s. de Grundtanker,
der betinge og bære Verdensanskuelsen, ikke uden videre
kunne hentes fra noget enkelt Erfaringsomraade, nogen en
kelt Gruppe af Emner, da det jo netop skulde gælde om at
forbinde alle Omraader, alle Emner til et Hele og give en Ka
rakteristik af dette.
Et Forsøg paa at behandle Tilværelsesproblemet vil dels
have en formal, dels en real Karakter. Dels maa der spør
ges om, hvilke Fordringer, det Begreb, der skal udtrykke
Tilværelsen, maa tilfredsstille, og om det er muligt at til
fredsstille dem. Dels maa der spørges, hvilket Indhold man
kan give et saadant Begreb.
129. Formelt udspringe de kosmologiske Begreber af den
Trang til Sammenfatten, i hvilken vi have fundet Sjæle
livets Natur, og som især faar praktisk Betydning gennem
Virkelighedskriteriet. Den fuldendte Sammenfatten vilde give
os et afsluttet Verdensbillede, i hvilket alle Emner finde
deres Plads. Men allerede Drøftelsen af Erkendelsesproble
met har lært os, at et absolut afsluttet Verdensbillede vil være
umuligt. Nye Emner dukke stadigt op, og nye Opgaver med
dem. Og i hvert Tilfælde maatte vort Verdensbillede, der
som det skulde være Genstand for fuldkommen Erkendelse,
være at sammenholde og sammenligne med noget fra det
selv Forskelligt; kun da kunde det faa sin fulde Bestemthed
og sin udtømmende Karakteristik, — men hvis der gaves
noget Saadant, vilde vort Verdensbillede ikke med Bette føre
sit Navn; det vilde ikke være et absolut Helhedsbillede. -
Det er her ligegyldigt, om man skeiner mellem Kosmologi
og Teologi, eller ikke. Modsigelserne blive de samme, hvad
enten vi tale om Verden" eller om Gud"*). Det Irrationelle
melder sig her ligesom ved Erkendelsesproblemet. Og maa
ske er der her en indre Sammenhæng mellem de to Pro
blemer. Naar Erkendelsen stedse ender i ny Søgen og ikke
*) Srnlg. min Religionsfilosop. % 17—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
