Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 tV. Tankens Opgaver.
ligioner Emner for Tanken, medens de ikke kunne være
Autoriteter.
160. Troen paa Værdiens Bestaaen kan selv faa Værdi
ved at holde Modet oppe under Kampen for Livet og ved
at anspore til at søge og finde nye Værdier som Ækviva
lenter for de Værdier, der forsvinde. Religionen kan paa
dette Punkt nærme sig til Etiken i den Grad, at den staar
som en nødvendig Forudsætning for al Handlen. Dette var
Fichte’s Opfattelse (i hans første Periode). Han lærte en
Identitet af Moral og Religion. Naar jeg sætter mig et etisk
Formaal, maa jeg ogsaa antage, at dets Opnaaelse er mu
lig, og deri ligger allerede en Tro paa en moralsk Ver
densorden. Der maa ifølge Fichte være en Harmoni mellem
Idealernes og Erfaringens Verden (altsaa mellem Værdi og
Virkelighed), dersom etisk Handlen overhovedet skal være
mulig. Fichte%> „Ateisme" bestod i, at han gjorde sand Reli
gion til Et med Tro paa en saadan Harmoni. At denne Tro
fandt Udtryk i Antagelsen af et personligt Væsen som Aarsag
til Harmonien, var for ham noget Afledet, der kunde have
sine store Betænkeligheder*).
Fichte har peget paa et idealt Punkt, til hvilken Udvik
lingen langsomt nærmer sig, forsaavidt som etiske Syns
punkter spille en stedse større Rolle baade indenfor Re
ligionen og ved Bedømmelsen af dem. Men etiske Syns
punkter kunne ikke føre til Antagelsen af en fuldkommen
Harmoni mellem Værdi og Virkelighed. Det drejer sig i
hvert Tilfælde ikke om Tilværelsens aktuelle Værdi, men
om de Muligheder, den frembyder for Tankens og Villiens
fortsatte Arbejde. Vi behøve ikke at antage Verden for den
bedste af alle mulige Verdener. Naar der blot stadigt er
bundne og skjulte Værdier at udløse og frembringe, er det
nok til- at gøre Tilværelsen til en Verden, i hvilken vi- ikke
behøve al føle os hjemløse.
*) Fichte: Appellation gegen die Anklage des Atheimmis. 1799. p. 34—41.
Paa den anden Side vil der sikkert stedse være Trang
til noget Mere end en saadan Forud&ætning. Der vil være
en Trang til at finde Udtryk for den samlede Livserfaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
