Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted - β. Den historiske og den filosofiske Betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 385
i en Livspoesi, ved hvilken de overleverede Billeder kunne
bruges, naar Fantasien ikke paa egen Haand kan frem
bringe nye. Poesien udspringer altid af en kraftig Leven,
og at Religionerne have formaaet at give Stødet til en saa
stor og mægtig Poesi, hænger nøje sammen med den kon
centrerede Maade, paa hvilken Menneskene i den Religi
on, der virkeligt er deres Ejendom, føle og leve Livet og
bevæges af de Skæbner, det medfører. Ogsaa fra dette Syns
punkt set, vil Religionen ikke kunne forsvinde uden Ækvi
valent — hvis der ikke skal ske en Nedgang i det aande
lige Livs Værdi. Hvis man definerer Religion som en Tro
paa Værdiens Bestaaen, er det en religiøs Tro, at de hi^
storiske Former for Religion ikke kunne forsvinde uden
Ækvivalenter.
|3. Den historiske og den filosofiske Betragtning.
161. Historien fremstiller Religionernes og Livsanskuel
sernes Mangfoldighed i deres Sammenhæng med Tidsforhold
og stedlige Forhold. Naar vi nu lægge Mærke til, hvorledes
Historikerne uvilkaarligt gaa frem i deres Karakteristik af
de forskellige Religioner, vil det vise sig, at der er tre Ho
vedsynspunkter, der stedse komme igen, og som ville be
kræfte den Opfattelse af Religionen og det religiøse Pro
blem, der i det Fbregaaende er gjort glidende.
Religiøse Forskelligheder vise sig dels at bero paa, hvad
Menneskene tillægge Værdi, og som de derfor have Trang
til at tænke som evigt bestaaende, dels paa, hvilken Erken
delse de besidde af Tilværelsen, indenfor hvilken Værdierne
skulle beståa, dels endeligt paa, hvorledes de opfatte Forhol
det mellem det Værdifulde, de kende, og Tilværelsen, saa
ledes som de kende den. Det er en Hovedtanke i min Reli
gionsfilosofi, at alle Forskelle mellem Religioner indbyrdes
ville kunne føres tilbage til disse tre Hovedpunkter.
1) Spørgsmaalet, hvorfor Guder dyrkes, maa opkastes
overfor enhver Religion, og selv de jnest objektive Socio
loger opkaste det, skønt denne 3ide af Sagen interesserer
Høffding : Den menneskelige Tanke 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
