Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - β. Den historiske og den filosofiske Betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 387
og senere hos P loti nos, naar han iudtaler, at Grunden
til, at Guderne ere Guder, selv maa være en højere Gud"
end de!*) - Det Guddommelige bliver efter denne For
tolkning en Forening af de høj este Værdier og af Magten til
at udviklc og hævde dem, — en Forening af umiddelbare
og middelbare Værdier.
2) Virkelighedserkendelsen virker altid ind paa Religi
onens Karakter. Fuld Ligevægt og Tryghed raader kun, hvor
det er Religionen, der selv giver Grundlaget for Opfattelsen
og Forklaringen af Virkeligheden. Efterhaanden som Virke
lighedserkendelsen udvikler sig til Selvstændighed, og man
lærer at skeine mellem Emnerne og deres Tydning, begynde
religiøse Problemer ,at opstaa. Fra Religionens Side følger
man derfor den intellektuelle Udvikling med Mistænksomhed.
Enhver Religion med organiseret Kultus og Lære er tillempet
efter en vis Verdensanskuelse, og det store Spørgsmaal bliver
da, om de nye lagttagelser og Synspunkter, og især hele den
nye Maade at spørge og svare paa, kan blive en virkelig Be
standdel af Religjonen. Det vil navnligt være Trangen til en
Afslutning af Verdensanskuelsen og dermed ogsaa til anskue
lige Forestillinger, der vil gøre sig gældende fra religiøs Side.
Indenfor en begrænset Verden kan man saa at sige se en
Stige mellem Værdiernes Himmel og Virkelighedens Jord
og forestille sig en stadig Op- og Nedstigen af Værdibærere.
- Naar de europæiske Folkereligioner i de sidste Aarhun
dreder nødigt, men stedse mere have maattet indrømme,
at Virkeligheden ikke kan forklares tid fra de religiøse Doku
menter, saa er netop derved en væsentlig Side af det religi
øse Problem fremtraadt.
3) Mest indgribende virke dog de Erfaringer, Mennesket
paa sine egne eller paa sit Folks Vegne gør om, hvorledes
det her i Verden gaar med det, der giver Livet Værdi. Fol
kenes Skæbner afspejle sig i deres Religioner, og den En
keltes Tilskikkelser i hans Livsanskuelses Klangfarve. I den
nyeste Tid have Religionspsykologer fremhævet Modsætnin
gen mellem de én Gang fødte og de to Gange fødte, d. v. s.
*) Platon: Fajdros. p. 249. C. — Plotinos: Ennead. V, 1, 2
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
