Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor fjorden ligger tung og sort! Den sover.
De store skyer ser sig selv deri. —
Hvor godt, at flyve ud og være fri — —.
Men der er ingen, som kan sætte over.
Og slig som en kan drømme stygt i hjemmet!
Jeg ved en gut, som drømte slig engang, !
at bort han drømte baade sol og sang, — • /
og alt, som hjemme fandtes, blev ham fremmed.
Thi drømmen bandt ham til at se paa sig,
som hvirvlen binder den, der ser paa strømmen; —
og gutten saa paa den og slåp den ei
og svam i ring–— — — — — —»
I disse vers — som i mange andre i den
episke Brand — kjender vi os digteren ganske
nær, vi føler dem som en let og gjennemsigtig
digterisk iklædning for bitter selvoplevelse, beske
minder som har brændt sig ind i sjælen for alle
tider.
Da Ibsen i sine ældre aar søker frem sine
barndomsminder, finder han ikke, som saa mange
andre, et uskyldighetens paradis, der dvæler som
en lykkedrøm i hans sjæl, ingen mors ømhet,
ingen faders omhu, ingen hyggelige lørdagskvelder,
ingen festlig skinnende søndager, ingen spændende
bedrifter i kappestrid med glade kamerater; de
billeder som stiger frem i hans erindring, er
allesammen præget av fantastisk uhygge, ingen
av dem ligger til solsiden.
Henrik Ibsen var født i Skien — 20. mars 1828 —
i et hus ved torvet, Stockmanns gaard, som den
dengang kaldtes. Denne gaard laa like mot kir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
