Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Hans kamerat og motsætning, den lyshaarede,
blaaøiede Eivind fortæller ham om sit hjem, løst
og fast, glade og kjære minder om kjærlighet og
munterhet, lørdagshygge og søndagssol. Brand
lytter forundret og interesseret, men tvilende:
Men sig mig først, om det er skikk og brug
at lege med sin mor, hvor du har hjemme?
Snart vil han ikke høre paa ham, bryter av,
hardt og koldt:
V
:—–-Stopp nu heller!
Jeg tror ei sligt, om selve presten svor.
Du har nok læst, hvad du fortæller!
Fy, der er løgn og løgn i hvert et ord.
i
Et andet billede, mørkt og dystert, stiger frem
i hans sjæl, mindet om hans eget hjem; han
glemmer alt omkring sig:
«Ens hjem — det ligger altid langt mod nord»;
— saa talte han, knappt agtende den anden,
idet han atter tog det sluppne ord
og strøg sit lange sorte haar fra panden; —
«En lørdagskveld — det ord har klokkers lyd;
en sang — det ord har smag af granbarstilke;
en løgn — det ord kan stryges paa, som silke;
et hjem — det ord er altid stængt mod syd!
Nu synes jeg, at jeg kan se et hjem,
Det er om vintren. Ingen sne, men barfrost.
Paa fjæren ligger der en sprukken farkost.
Paa bergvæggskammen blinker bræens bræm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
