Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
fremragende repræsentant i F. L. Høedt. Og
noget lignende oplevet han ogsaa i Dresden, hvor
Em. Devrient var den mest fremragende
kunstner i den gamle klassiske spillemaate, mens
Da-wison holdt paa at bryte den gamle ramme ved
en sterkere karakteristik og den større lidenskap
hvormed han hengav sig i sine roller.
Det var først efterat Ibsen, beriket med indtryk
av de danske og tyske sceners mere utviklede
kunst, høsten 1852 kom tilbake til Bergen, at han
blev teatrets ledende kraft paa hvem alting hvilte.
Hjemme var forholdene smaa, og Ibsen fandt
blandt sine uøvede skuespillere litet eller intet
av kultur og bevisste kunstneriske bestræbelser;
til gjengjæld talte det bergenske teater dengang
paafaldende mange store talenter som det maatte
være en sand fryd for en sceneinstruktør at gjøre
noget utav. Smaabypublikummets faatallighet voldte
naturligvis scenearbeidet store vanskeligheter og
meget besvær; ti hvor interesseret end bergenserne var
for sin scene, saa var det dog ikke at vente at de
var villige til at se det samme stykke mange ganger
opigjen, og teatret maatte derfor stadig sørge for
nyheter; det var ikke som i de store byer, hvor man
kan gjenta en forestilling i det uendelige og
derfor ha rikelig anledning til gjennem mangfoldige
prøver at finhøvle fremstillingen i de fineste
avskygninger; i Bergen var et stykke i regelen
utspillet i en uke eller høist to, nyheterne maatte
opsættes i en fart, og meget maatte bli hastverks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
