Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
arbeide som ikke kunde tilfredsstille hverken
instruktør, skuespillere eller publikum. Paa den
anden side medførte dette for Ibsen den fordel
at han blev tvunget til at gjennemgaa et desto
større repertoire og saaledes utvide sit kjendskap
til den dramatiske litteratur. Av de
dramatiske forfattere som hyppigst kom frem paa den
bergenske scene under Ibsens regime, maa nævnes
Shakespeare, Holberg, Øhlenschlæger, J. L.
Heiberg, men hyppigere end alle andre Scribe, som
dengang behersket alle Europas scener. Ibsen
saa i denne teatrets tusenkunstner hverken nogen
stor digter eller nogen psykologisk skattegraver,
men han beundret i høi grad hans blændende
teknik, hans evne til at stramme og løse en knute,
hans aldrig svigtende opfindsomhet paa spændende
motiver, hans rutine til at tilspidse situationer;
der er sikkert ingen anden forfatter av hvem
Ibsen har lært saa meget i teknisk henseende, —
baade godt og ondt.
Det var næsten udelukkende i praksis Ibsen
utviklet sin dramatiske kunnen, — gjennem
indstudering og prøver, gjennem studiet av
forestillingernes virkning paa publikum, gjennem flittig
læsning av dansk og europæisk dramatisk
litteratur, — og allermest gjennem sin egen
produktion og de dertil knyttede erfaringer.
Det første drama Ibsen gjorde færdig til
op-førelse i Bergen, var «Sankthansnatten», som han
hadde med sig da han vendte tilbake fra sin
utenlandsreise (1852). Skuespillet er fuldt av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
