Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
fandt sted i 1855, mens «Fru Inger til Østraat»
allerede var færdig i 1854. Jeg er derfor
tilbøie-lig til at tro at Ibsen her har begaat en
hukommelsesfejl og at han med liebschaftsforholdet har tænkt
paa «Gildet paa Solhaug»; i den retning peker
ogsaa et sted i forordet til 2den utgave av dette drama.
Derimot er der andre ting i «Fru Inger» som
tyder paa at skuespillet «har sit udspring fra en
stemning og en livssituation».
Ibsen var i de aar her er tale om sterkt
op-tat av den norske oldtid og middelalder; da han
kom til den nationale scene i Bergen, var han i
fuld overensstemmelse med Ole Bulls program;
han saa en stor opgave i at bygge et hjemlig
ieater paa et norsk repertoire, og alle de skuespil
han skrev eller paabegyndte i disse aar, er baaret
av den nationalpatriotiske stemning som var den
herskende omkring ham. En norsk scene og
norsk skuespilkunst var en livsbetingelse for det
nye drama som han og Bjørnson var ifærd med
at "stcapé. "De danske ved Christiania teater —
mænd som Jørgensen og Wilh. Wiehe — var
glimrende kunstnere, men hverken deres temperament
eller deres tunge var skapt til at gi fuldgyldige
uttryk for den digtning som de to unge genier
nu øste av norsk historie, norsk folkeliv, norsk
sjæl; hertil krævdes kunstnere av samme kjød og
blod som digterne, og de kom jo ogsaa, den ene mere
lysende end den anden; men endnu var den
nationale bevissthet baade hos almenheten og endnu mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
