Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
paa, var de to kvinder som senere blev til Hjørdis
og Dagny; og han husket at der skulde være et
stort gilde i stykket. «Det skjæbnesvangre gilde
som i mit første udkast havde været mig saa
magtpaaliggende at male, blev i dramaet den
skueplads, paa hvilken personerne helt igjennem
optraadte; det blev den baggrund, imot hvilken
handlingen hævet sig frem og meddelte hele det
samlede billede den grundstemning jeg havde
tilsigtet.» —
De sidste ord kaster lys over Ibsens
produk-tionsmaate. Det synes som om der paa et meget
tidlig stadium av hans fantasibefrugtning for hans
indre øie opstaar et enkelt, bestemt billede som
behersker ham, et billede som saa at si blir
kim-bladet til det digterverk som vokser i ham og
fødes av ham, og er avgjørende for den
grundstemning som gjennemsjæler det hele; i de fleste
av Ibsens dramaer vil man finde et slikt kimbillede
som ligger paa bunden av stemningen, i «Gildet
paa Solhaug» og «Hærmændene paa Helgeland»
er det dette gilde, i «De Unges Forbund» er det
17de maifesten paa Bratsbergs grund med alle de
motsætninger som der med éngang som i et relief
springer frem for os, i «Vildanden» er det det
mystiske loft hvor gamle Ekdal har sit jagtterræng
og Hedvig finder sin død, i «Jon Gabriel Borkman»
er det de to etager, de to søstre nedenunder —
og de tassende skridt av den gamle skamskutte
Napoleon ovenpaa.
I vaaren 1855 var han fra sin læsning i ætte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
