Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
sammenstilling, og at Ibsen ikke hadde nogen
skyldfølelse av at ha plagieret Hertz, fremgaar til
evidens av den kjendsgjerning at han som
sceneinstruktør i Bergen lot opføre «Svend Dyrings
hus» umiddelbart efter premieren paa «Gildet paa
Solhaug». Den 2den januar 1856 gik Ibsens drama
for første gang, den 24de februar fulgte Hertzes. —
Ibsen har altsaa med ordet «studie» ikke hat Hertz
i sin tanke; han har ment at «Gildet paa Solhaug»
var en studie over folkeviserne, -— et forsøk (som
han i 1870 ikke vil vedkjende sig) paa at utnytte
folkevisen dramatisk i overensstemmelse med de
teorier han nogen tid senere utviklet i den før
nævnte avhandling. Og heri har han ret; «Gildet
paa Solhaug» kan virkelig for en stor del betegnes
som en «studie», som et kun halvt vellykket
forsøk paa at levendegjøre folkeviseromantikken i et
moderne drama.
Skuespillet er helt overrislet av
folkevisereminiscenser, hvert øieblik synges der i folkevisestil
og med emner fra folkeviserne, i alle personernes
replikker er der hentydninger og billeder fra
folkeviserne, stilen er eller vil ialfald være folkevisens.
Men ved siden herav og under folkevisens
forklædning er der egte Ibsenske elementer,
antydninger til psykologiske problemer og
motsætninger som han senere tar op igjen og fordyper
gang paa gang.
Det er først og fremst Margits skikkelse som
interesserer os; hun mere end nogen av dramaets
øvrige personer vidner om dets avstamning fra sa-
5 — Gran: Henrik Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
