Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
dem som skal komme, er hjemme i kjelder og
fadebur, virker i sin travle selvgodhet komisk
i motsætning til sin storsindede hustru med de
mandige tanker; han aner ikke hvad der foregaar
i hendes sind, men bøier sig imbecilt for alle
hendes avgjørelser, naarsomhelst det gjælder noget.
I det hele er det den egteskapstragedie som ligger
inde i dette lyriske drama som har interesseret
Ibsen mest, eller som ialfald har mest av Ibsens
sjæl i sig; allerede her — i hans første
egteskaps-drama — er forholdet det samme som det næsten
altid blev senere, — at det er kvinden som duer,
kvinden som er helten og manden som er pjalten.
r’ - *
«Gildet paa Solhaug» gjorde lykke. «Med lyst
og hengivelse blev det givet, og saaledes blev det
ogsaa modtaget. «Den bergenske lyrik» der efter
sigende skal have afgjort de seneste politiske valg
deroppe, svulmede paa hin teateraften høit i det
besatte hus. Forestillingen endte med utallige
fremkaldelser af forfatteren og af de spillende.
Senere paa aftenen gav orkestret, ledsaget af en
stor del av publikum, mig en serenade udenfor
mine vinduer. Jeg tror næsten jeg lod mig
henrive til at holde et slags tale til de forsamlede;
jeg véd ialfald at jeg følte mig saare lykkelig.»
Dette var den første gang Ibsen følte noget
av den sødme som det er at bli tiljublet, ikke
mindst for den som gaar omkring med indre tvil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
