Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
om sit eget kald. «Den bergenske lyrik» var
sikker balsam for hans saare sind; men det skulde
ikke vare længe, — nogen maaneder senere blev
«Gildet» opført i Kristiania, og nu kastet kritikken
sig over det, «den rigtige kritik, forfattet av de
rigtige kritikere». Det er en knusende dom Ibsen
i fortalen til 2den utgave fælder over femtiaarenes
norske litteraturkritikere; men den som har
umaket sig med at blade litt i datidens aviser, vil
sande hans dom; kritikerne saa paa forfatterne
som paa delinkventer, og selv var de
skarpretterne; — deres opgave var at ta forfatterne avdage,
helst i den skarpest mulige saus, hvis de da ikke
simpelthen blev tiet ihjel. Det sidste hadde været
Ibsens skjæbne med «Fru Inger til Østraat»,
«Gildet paa Solhaug» derimot vakte en viss
opmerksomhed var gjenstand for vidtløftige artikler i
«Morgenbladet», «Christianiaposten»,
«Bergens-posten». Alle gik de ut paa at reducere dramaet
in absurdum, alle red de paa den samme kjephest,
at det var plagiat, en skrøpelig imitation av Hertz’s
mesterverk.
Der var kun én undtagelse, én som hævet
«Gildet paa Solhaug» til skyerne, men denne ene
var ingen ringere end Bjørnstjerne Bjørnson, som
like efter opførelsen skrev en længere anmeldelse
i «Morgenbladet» og derpaa — da stykket var
kommet ut i trykken — fortsatte i to mere
indgaaende artikler. Ibsen var naturligvis fornøiet
med at Bjørnson tok parti imot den forkjætring
han ellers var gjenstand for; men om han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
