Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
stykkets indhold, og det blir under hans haand
udelukkende en skjøn drøm utsprunget av digterens
forelskelse i kjæmpevisens versemaal. Det er det
som har sunget i ham og skapt det hele. «Har
digteren gjennem sine yndige vers formaaet at
vække en saadan drøm, da har han opnaaet alt
som han ønsker; thi han har ikke paa et eneste
sted givet tilsagn om noget andet. Og efter hvad
han vil, maa man bedømme det. Han har ikke,
som andre af vore lyrikere, søgt at forfuske
standpunktet; han har ikke slaaet op til forhandling
et psykologisk spørsmaal eller lovet at give en
enkelt scene af historien. Han siger til alle at
altsammen er bare epos og lyrik. — — — Hvem
spørger saa om karakter og handling? — —»
I den længere recension Bjørnson skrev en
maaned senere, varierer han det samme tema,
det første indtryk har fæstnet sig; ved nærmere
granskning har han dog nu fundet en og anden
scene som kanske gir fjerne løfter om en
fremtidig dramatiker, men stort set er det det samme.
— Siden sidst er angrepene paa Ibsen for plagiat
av Hertz kommet frem, og Bjørnson forsvarer
ham; men dette forsvar er begrundet i det samme:
Henrik Hertz er den store dramatiker, Ibsen er
den lyriske drømmer, det er denne dype
motsæt-sætning som utelukker enhver tale om efterligning
i dette tilfælde.
Ibsen kunde neppe være bare fornøiet over
denne «varme, elskværdige, ungdommelige, opsats»,
denne «fri, digterisk improviserede fantasi». Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
