Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
likegyldig, for dypsindigheterne virket ikke
anderledes end banaliteterne, fordi han stod der og
tuslet sine ord frem for sig selv, kunde ikke slynge
dem ut og naadde derfor heller ikke frem
nogetsteds. Han var aldrig istand til at gi sig hen, det
var ikke bare likeoverfor Bjørnson, og det var
ikke bare naar det gjaldt det som han bar paa
allerinderst, at han hadde vanskelig for at finde
personlig uttryk for det som levet i ham; han
var saa langt fra at være «mundtlig slaat», som
Jonas Lie kalder det. Men for en sceneinstruktør
kan det litet nytte at sitte og tænke det rigtige.
Der var da heller ikke paaviselige virkninger
av hans teatervirksomhet, for vor skuespilkunsts
historie har Ibsens instruktion været uten
betydning.
Derimot har teatret i Bergen været av den
allerstørste betydning for Ibsen. Fra sit 24de til
henimot sit tredivte aar levet han i teaterluft; i
denne tid læste han igjennem flere hundrede
dramaer og indstuderte hundrede. Hvad dette
vil si for utvikling i teknisk mesterskap er ikke
saa let at si i nøiagtige ord, men sikkert er det
at de fremskridt Ibsen gjorde i disse aar, var
vældige; avstanden mellem «Kjæmpehøien» og «Fru
Inger» er saa stor at man, om man ikke visste
det, vilde ha vanskelig for at tro at de var av
samme forfatter. Fremgangen er tilsyneladende
ikke jevnt fremadskridende, «Olaf Liljekrans», det
sidste av de skuespil han fuldførte i Bergen, staar
utvilsom langt under baade «Fru Inger» og «Gil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
