Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
kritikken, og alle hans øvrige dramaer — «Fru
Inger til Østraat» ikke undtat — var mottat med
isnende kulde. Utenfra faldt der litet sol paa
Ibsens vei i disse aar, bergenserne hadde ingen
anelse om at de i fem aar hadde huset en av
verdens største digtere inden sine mure, og
Kristiania tænkte ikke paa at ta imot et geni, da han
nu stod i begrep med at slaa sig ned i
Møller-gatens teaterrønne.
I sit indre kjendte Ibsen vældige kræfter i
opbrud, der var stunder da han mente at se Herrens
merke paa sin pande og følte sig som den
benaadede, hørte kaldet med alt overvældende styrke
i sin sjæl; men han var en kritisk natur, hadde
vanskelig for at gi sig hen, og naar han saa
skjænket sit bedste og ingen svarte ham, og han kun
blev møtt av det gjenklangløse øde, saa bet tvilen
sig ind i hans grublende sjæl og han knugedes
til jorden i kvide over at han kanske tok feil,
at han bare gik og indbildte sig noget, at han slet
ikke var benaadet, at kanske hverken Herren eller
nogen hadde bruk for ham.
Ganske uten lysstreift utenfra hadde Ibsens liv
i Bergen dog ikke været, en forfriskende episode
hadde det været da han traf sin «markblomst»,
den 16-aarige Rikke Holst; den blev ikke langvarig,
og den litt løierlige slutningsscene som
medførte bruddet, blev ikke indledning til nogen
tragedie i Ibsens liv; ganske kort tid efter ser vi
hans hjerte brænde av en ny ild som blev
betydelig varigere. Han traf Susanna Thoresen, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
