Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
vort samfund, der laa kvæleluft over de spirer
som vilde op i kunstens og litteraturens høiere
luftlag. I Ibsens digtning er der — navnlig i
«Brand» og «Peer Gynt» — bitre utfald mot tidens
jordbundne trællesind, og selv Bjørnson som dog
hadde lunger til at puste i alslags luft, kunde ha
modløse øieblikke hvor han følte sig fristet til at
nedlægge vaabnene. Alle iagttagere av denne tid
er enige om at klage over aandelig likegyldighet;
selv saa forskjellige øine som Ernst Sars’s og
Ludv. Daae’s ser for en gangs skyld væsentlig det
samme.
Sars har paa flere steder git hurtige billeder
av aandsvilkaarene i sin ungdom, de er ikke
opmuntrende, gaar væsentlig ut paa at skildre
femti-aarenes Kristiania som et borneret spidsborgerrede,
et gammelmandssamfund, hvor ungdommen
absolut ingen ret hadde. Alt gik ut paa at øke
næringsveiene, fremme industrien, bygge jernbaner,
anlægge veier, — og det kan jo altsammen være
bra nok, — men der blev bare ikke plads til
nogetsomhelst andet, ikke luft til at løfte en vinge
paa, ikke en tanke at slaas om, ikke et venlig
øle til aandelig opdrift. Derfor blev ungdommen
i denne tid skeptisk, ironisk og negativ, — fuld
av haan og bitterhet.
L. Daaes billede er ikke lysere.
Hvorledes var vilkaarene for en ukjendt
forfatter i denne tid? spør han. Og han svarer:
Utvilsomt saa daarlige som mulig. Den saakaldte
hovedstad, som dengang var en by paa omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
