Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
tredive tusen mennesker, lot sig beherske av et
saftløst og borneret juristeri. Nogen trang til
litterær nydelse fandtes ikke, men desto mere
«velhavende» var man paa kritik, — en steril,
overfladisk og feig kritik. «Fremtraadte en forfatter
med en allerede erhvervet autoritets stempel,
eller dog under en anerkjendt autoritets ægide,
da vovede ikke let nogen at antaste ham; thi det
vilde være den lige vei til at prostituere sig. Var
saadant derimod ikke tilfælde, da var de kritiske
frimestere saa meget dristigere, selv om de ikke
gad optræde som offentlige recensenter. De nøiede
sig nemlig oftere med affærdigende og «vittige»
ytringer, der snart var sat i omløb i den lille
by. — Wergeland var død i 1845, og Welhaven
havde i samme aar egentlig kulmineret som digter,
medens han dog vedblev at være det egentlige
orakel i smagen. — — Den forbigaaende
begeistring for de norske kunstnere der i 1848 og 49
havde gjæstet fædrelandet, var snart bortdunstet.
En theoretisk patriotisme gjorde det vistnok mulig
for Chr. Tønsberg at forlægge en række vigtige
værker i den nationale videnskab, saaledes udkom
P. A. Munchs bindstærke hovedverk; men dets
hefter blev ogsaa ofte nok uopskaarne. Den
«norske historiske skole» bestod i virkeligheden
(høit regnet) kun af 6—7 personer, mellem hvilke
der herskede næsten absolut enighed og ialfald
aldrig mærkedes spor av videnskabelig debat. —
Studenternes stræben gik meget sjelden høiere
end til at opnaa laudabilis i en «rimelig» tid.–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
