Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
flere ganger sendt sit folk, — mest direkte i den
beske hilsen han sendte hjem til tusenaarsfesten.
Det var otte aar efterat han hadde forlatt Kristiania,
men man føler at endnu har saarene ikke arret:
Mit folk, som skjænket mig i dybe skaaler
den sunde, bitre styrkedrik, hvoraf
som digter, jeg paa randen af min grav,
tog kraft til kamp i døgnets brudte straaler, —
mit folk, som rakte mig den landflugtsstav,
den sorgens bylt, de angstens rappe saaler,
det tunge alvorsudstyr til min færden, —
dig sender jeg en hilsen hjem fra verden!
Jeg sender den med tak for alle gaver,
med tak for hver en smertens stund.
Hver vækst, som lykkes i mit livskalds haver,
har dog sin rod i hine tiders grund;
af ner de spirer fyldig, rikt og gjerne,
jdet skyldes graaveirsbrisen fra det fjerne;
hvad solbrand løsnet, det fik taagen fæste; —
knt
land, hav tak, — du skjænket mig det bedste.
Da Ibsen i 1872 sendte denne hilsen hjem til
sit folk, var han allerede en berømt mand. Hans
navn var ombrust av et voksende ry, ikke bare
i Norge, men i hele Norden og begyndte at gi
gjenlyd ute i den store verden; hans bøker hadde —
siden 1866 — været gjenstand for vældig
opmerk-somhet og heftig diskussion, han hadde i de sidste
seks aar levet under lykkefølelsen av at hans ord
naadde frem, hans bøker kom i mange oplag,
bekymringens tid var forbi, han var sluppet ut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
