Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
av tunnelen og kunde se tilbake paa mørket og
taaken, — og da kunde han takke, — ironisk og
bittert og besk som i de linjer jeg netop har
citert.
Men dengang han gjennemlevet pinen, — i de
Syv aar han gik og vasset i Kristiania-taaken, —
var han sikkert ikke oplagt til tak av nogen art.
Dertil var han altfor knuget og overvældet av
forholdene, der vokset ganske vist trods og kræfter
i ham, men det var i det dulgte og under de
daglige byrder ofte ham selv uavvidende; i det ydre
gjennemgik han i disse aar en forfaldsperiode.
Man merker det selv i det som skulde forutsættes
at være hans dypeste interesse, — i hans arbeide
ved teatret. Han som i Bergen, selv om han ikke
hadde hat noget fremragende initiativ eller
smittende fremfærd, dog altid hadde været saa nøiagtig,
næsten pedantisk i sit arbeide, han blev ved
Møller-gatens teater slåp og likegyldig og pligtforsømmende.
Han maatte uten at kny finde sig i at motta den
ene reprimande efter den anden av direktionen.
I overlærer K. Knudsens erindringer («Minner»,
gjort rede for av D. A. Seip i Edda) faar vi et
glædeløst billede av hvorledes Ibsen hadde det
ved Det norske teater. Knudsen, den betydeligste av
teatrets direktører, behandler ham som en skolegut,
og Ibsen maa finde sig i det. Naar han taler om
teatrets fallit, gir han vistnok en anden
(Klingenberg) hovedskylden; men «Klingenberg var ikke
den eneste om at ødelægge vort værk. H. Ibsen
hadde gjort sit og tilæmnet (forberedt) dets fald i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
