Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
værste trængselstid. Ved hjælp av den slåp han ut av
landet, og dermed begyndte en ny periode av hans liv.
Trængselstiden har sat dype merker i Ibsens
digtning, ikke biot i de verker som kom under
den og efter den, men ogsaa deri at der i lange
tider slet ingenting kom.
I de første fem aar av sit andet Kristianiaophold
skrev Ibsen — med undtagelse av nogen meget
faa større og mindre digte — absolut ingenting.
«Hærmændene paa Helgeland» utkom jo rigtignok
først i 1858, men det var undfanget i Bergen,
blev skrevet i sommerferierne 1857, før han for
alvor hadde slaat sig ned i Kristiania, og var allerede
høsten samme aar indleveret til Christiania teater.
Tiden fra 1857—62 betegner altsaa et saagodtsom
tomt rum i Ibsens produktion.
Ingenting vokset i ham i denne luft, — uten
hans tvil og selvkritik; den vokset som en
uoverstigelig hindring for hans produktion.
Hvor han smegter efter sol og litt venlighet, —
vi føler det i et litet brev han skrev til Randulf
Nielsen, — et almindelig takkebrev for
gjeste-venlighet under sangerfesten i Bergen 1863:
«Hjertelig tak til dig og din velsignede hustru for al
den usigelige venlighed og godhed, I har vist
mig. Festen deroppe og de mange kjære
uforglemmelige mennesker, jeg traf sammen med,
virker paa mig som en velgørende kirkegang, og jeg
haaber fuldt og visst at den stemning ikke skal
udslettes; alle var saa gode mod mig i Bergen;
det er ikke saa her, hvor der gives mange, som sø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
