Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
ger at smærte og saare mig ved enhver anledning.
Dette stærke løftende indtryk, det at man ligesom
føler sig forædlet og forbedret i alle sine tanker, tror
jeg er fælles for alle gjæster ved sangerfesten, og
der maatte isandhed findes meget haardt og ondt i
den sjæl, som skulde kunne holde et saadant
indtryk fra sig. Heri ligger maaske den dybest
velgjørende virkning av festen.»
Disse linjer er skrevet av en mand hvem livet,
isandhet ikke har kjærtegnet; de uttrykker en;
hunger efter kjærlighet som ingen mættelse hadde*
fundet.
Der kan neppe brukes sterke nok ord for den
fortvilelse Ibsen følte i de gjenklangløse
omgivel-ser. Hvis der endda var hændt noget, hvis han
endda hadde fundet en motstander, en som hadde
slaat til og som han kunde komme i alvorlig
kamp med. Men nei, — selv «Kjærlighetens
Komedie», som var saa aggressiv og besk i sin satire,
gik forholdsvis sporløst hen. Ibsen hadde nok
ventet sig et voldsomt skrik fra dem som han mente
at ha rammet, og senere, — i fortalen til 2den utgave
og i breve — ser vi at han dengang selv trodde
at skriket virkelig kom; men her har han vistnok
husket feil, — de anmeldelser som fremkom, var
faa og noksaa tamme, og den harme stykket vakte,
hørtes der kun litet til, — altfor, altfor litet for
Ibsen som intet heftigere ønske hadde. Ernst
Sars har fortalt mig at han ganske nøiagtig husket
en dag fra denne tid, han var sammen med Ibsen
og Carl Lie. Lie var et udmerket hode, men en
7 — Gran: Henrik Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
