Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
at behandle nordiske emner paa end Øhlenschlæ- ,
gersTfians förste gammelnordiske drama «Kjæmpe- i
høien» er ikke andet end en temmelig slavisk/
studie efter ßfhfe n s c hlæ g e r, ""3 ét115f flST^TTsamme n \
og ikke i forbedret ulgave: de femfotede jamber,/
den unordiske lyrik, snaksomheten, sammensmelt-**
ningen av syd og nord, av hedenskap og kristen- i
dom, sentimentaliteten — alt det som Øhlen- !
schlæger med bevisst hensigt hadde lagt ind i
sine tragedier.
Men da Ibsen hadde læst ættesagaerne og fyldt
sit sind med sagamæssig uttryksmaate og
tankegang, stod han vaklende; Øhlenschlæger var ikke
længere den ubetingede autoritet, han beundret
ham nok fremdeles som digter, men han var
ikke længere sikker paa at han i sine
nordiske dramaer hadde fundet den rette tone og
stil. Det kommer frem hist og her i hans
avhandling om «Kjæmpevisen og dens betydning for
kunstpoesien». Her forfegter Ibsen, som før nævnt,
den teori at folkevisen med sin blanding av epos
og lyrik egner sig ganske anderledes til dramatisk
behandling end sagaen som i sin episke
monumentalitet helt mangler det lyriske element som er
uundværlig i dramaet; og i denne forbindelse
heTeT"ltféi om Øhlenschlæger: «de heraf følgende
misligheder har heller ikke efterladt ganske
umærkelige spor i Øhlenschlægers dramatiske værker;
et spørgsmaal turde det imidlertid blive, om ikke
meget deraf kunde være undgaaet, ifald digteren
havde valgt en anden, til stoffet mere svarende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
