Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
anstalt er bare løgn, og forceret galskab holder
den. Den troskyldige middelklasse, som vil have
norsk, do. tilreisende gaar der, og Ibsen har
desforuden en liden egoistklik om sig med
«Nyhedsbladet» til anfører. Men hvergang han skal
ud i stort publikum gaar det galt, og jeg har nu
to gange maattet ud at hjælpe ham, fordi Ibsen
trods vildfarelser er digter. Og jeg haaber
engang at faa ham ind til sig selv og fra al den
forbandede efterdigtning. Den dag Ibsen erkjender
han er liden, er han med det samme en ganske
elskelig digter. Dette har jeg sagt ham temmelig
tydelig; men frugten er, at han er skinsyg.
Han har gjort mig adskillig smaafortræd, gjør det
fremdeles. Det har ærgret ham, at jeg ikke har
taget «Hærmændene» paa mit repertoire; men
sligt kan jeg ikke bekvemme mig til. Nu har en
af skuespillerne taget det til benefice for at faa
fuldt hus, og jeg har arbeidet dermed, saa det er
deraf, jeg idag er træt. Jeg har aldeles omlagt
stykket.» Førend han fik avsendt brevet, var
«Hærmændene» blit opført, og han tilføier: «Nu
er «Hærmændene» gangne og med megen glands
(og løgn); men det sidste ser kun han, som har
instrueret, og som søgte at give det sandhed
saalangt det gik an.»
Et par aar senere da Bjørnson laa nede
i Ariccia og kjæmpet for at finde form til
anden del av Sigurd Slembe, skrev han (april
1861) til Chr. Hviid: «— Men skal jeg saa ud
i prosaen, — hvad sprog skal de saa tale?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
