Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Det er litt forskruet det hele, eller opskruet
— i sin æstetiske umenneskelighet. (Bjørnson,
den varmblodige, var ordentlig forarget.)
Falk kommer like fra vidden og ind i fru
Holms pensionat. Han er den samme forhærdede
æstetiker som manden deroppe i høiden:
Jeg vil leve, jeg vil synge,
til den dør den sidste hæk;
fei da trøstig alt i dynge,
kast saa hele stasen væk,
grinden op, lad faar og kviger
gramse graadig, hver som bedst,
jeg brød blomsten; lidt det siger,
hvem der tar den sidste rest.
Æstetisk er ogsaa hans kjærlighet til Svanhild,
det er digteren i ham, mere end mennesket som
ber om hendes følge:
— — — hvis De ei svigter,
jeg ved det, Svanhild, — her, her blir jeg digter
Se fuglen de r — uvittig jeg den slog,
den var for Dem som sangens bøgers bog.
O, svigt mig ikke, syng for mig som den; —
mit liv skal give digt for sang igjen!
Men Svanhild svarer:
Og naar De kan mig, og naar jeg er tom
og sunget har min sidste sang fra grenen —
hvad saa?
Nei, tro mit ord,
til slig en børneleg er jeg for stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
