Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
termøterne hvor unge mænd fra de tre nordiske
lande gang paa gang hadde beruset sig i den
deilige tanke. Paa det sidste møte i Kjøbenhavn,
da skyerne alt var begyndt at trække sig truende
sammen om Danmarks skjæbne, hadde de unge
avlagt høitidelig løfte paa at de nordiske brødre
skulde staa ved hverandres side, hvad der saa
hændte. Tiden for indfrielsen av dette løfte kom
før nogen av de unge mundhelter anet det. I
januar 1860 gik de preussiske og østerrikske tropper
over Eideren. Hvad vilde nordmændene og
svenskerne gjøre ? Den unge ærgjerrige hetspore som
sat paa de forenede rikers trone, var personlig
sikkert mere end villig til at styrte sig ind i
kampen. Men han fik ikke lov, hverken i Sverige
eller Norge, — hvad der for vor betragtning baade
var forsvarlig og fornuftig. Men studenterne som
hadde lovet saa stort, — hvor blev der av dem ?
— De samledes til et stort møte i
Studentersamfundet og fattet enstemmig beslutning om at
avsende — en adresse. En adresse til de danske
studenter, som skulde uttale de norske studenters
varmeste deltagelse for de kjæmpende brødre.
Ibsen for hvem Nordens énhet var den
helligste sak og som flere ganger taler om «mit
skandinaviske fædreland», Ibsen som allerede ved den
første slesvigske krig som apotekergut i Grimstad
hadde rimet flammende oprop: Vaagner,
Skandinaver ! — var forfærdet. Det var som jorden
brast under ham ; han var ikke netop rikt
utstyret med illusioner i forveien, han hadde alt set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
