Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
tvertigjennem mange smukke ord og ikke fundet
mænd bak dem; men han hadde dog ikke opgit
ethvert haab, og han hadde jo netop forkyndt
troen paa kongstankens seier, troen paa at Norges
rike engang kunde bli et folk. Nu brast haabet ;
og troen, alt som var opreist i ham, sank
sammen, og ut av ruinerne flammet der en vældig
harme mot «løftets folk» :
De ord der flød, som om de kom
fra hjertet lige hid,
det var da kun en fraseflom,
og nu er tørkens tid.
Det træ som blomstringsløfter gav
i festens solskinsvæld.
det staar af stormen kvistet af,
som kors paa Nordens ungdoms grav
den første alvorskveld!
Det var da løgn i gildeskrud,
kun giftigt judaskys,
hvad Norges sønner jubled ud
ved sundets strande nys!
En indignationslyrik som vi aldrig har hat
maken til.
Men heller ikke denne gang kom gjenklangen.
«Det blev naturligvis virkningsløst ligeoverfor den
norske amerikanskhed, som havde slaaet mig
tilbage paa alle punkter. — Saa gik jeg i landflygtighed.»
Han hadde sit stipendium; i april reiste han
sammen med Botten-Hansen sydover. Dermed
begynder et nyt avsnit i Ibsens liv.
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
