Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
det er ikke saa.» — Likeoverfor et folk som det
norske er det løgn og bedrag at minde om fortid
og storhetstid; intet folk kan leve av at være
efterkommere; han føler bittert sig selv som
medskyldig i at ha fremmanet sagatidens kjæmper for denne
vanartede slegt. Men det skal ikke ske mere. «Vor
gamle tid faar vi nu slaa en streg over,» skriver
han til Bjørnson, «thi nutidens nordmænd har
aabenbart ikke mere med sin fortid at gjøre, end
grækerpiraterne har med den slægt der seiled til
Troja og blev hjulpen av guderne.»
Gjem ikke længer, daare, paa den døde,
som Harald gjemte paa sin Snefrids lig;
tro ei, som han, at skimte kinder røde
og høre hjertet under livets flig.
Hvad der er dødt, det lyves ei tillive.
Hvad der er dødt, det maa i mørket ned.
Og denne løgnens livsleg med det døde,
den har du laget gjennem lange aar;
den er din ungdoms synd, din manddoms brøde,
og ud fra den din fremtids helsot gaar.
Dog fælles straf kan ei paa hvermand falde;
med tifold tyngde maa den ramme dem,
som forrest foer i folkets fylking frem; —
men hundredfold den rammer dine skalde.
Thi vi har leflet med en udbrændt slægt,
og sminket liget af de sterke tider,
og festklædt alle mindehallens sider,
til dverges fryd, med kjæmpevaabens vægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
