Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Uophørlig hadde Ibsen, omgit av kulde og
likegyldighet, Boret sig ind i sit eget indre; nu hadde
han naadd ned i dybder hvor der ikke er tid;
Brands røst har intet mistet av sin kraft i det
halve aarhundrede og mere som er gaat, siden
den lød første gang; hans ord vinder endnu frem
og gjennemryster slegtled efter slegtled som ingen
tanke har for den historiske situation og de
bestemte stemninger hvorav digtet brast frem.
Den som har sit æstetiske bestik i orden, og,
som professor Monrad, i ethvert tilfælde vet hvad
der bør falde en digter ind, har let for at finde
indvendinger mot Brand. Navnlig har det været
fremhævet, at Brand ikke er noget levende
menneske, han er en abstraktion, et hjernefoster, et
monstrum. — La gaa: Et menneske som Brand
har sikkert ikke levet; en mand som av
princip-fasthet vender ryggen til sin mors dødsleie, en
mand som av samme grund sender sin elskede
hustru og sit forgudede barn i døden, har vi
vanskelig for at forestille os, vi kan godt forstaa at
Bjørnson i sin rike menneskelighet følte sig dypt
krænket over «dette forbandede konsekvensmagerii".
Men ikke desto mindre er det en kjendsgjerning,
tror jeg, at Brand er den mest levende skikkelse
i hele vor litteratur; dersom man vil maale en
digterskabnings liv efter den intensitet hvormed
han lever i nationens sjæl, saa er der neppe
nogen skikkelse i norsk digtning som i saa henseende
kan maale sig med Brand; han lever som det med
den mest brændende energi fremførte krav digteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
