Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
ved den forurettelse som er tilføiet mig; der er
en Guds hjælp og tilskikkelse deri; thi jeg føler
mine kræfter vokse ved harmen. Skal det være
krig, saa lad det være! Er jeg ikke digter, saa
har jeg intet at tabe. Jeg skal forsøge det som
fotograf. Min samtid deroppe, enkeltvis, person
for person, skal jeg tage for mig, som jeg har
taget maalstræverne [i «Peer Gynt»], jeg skal ikke
spare barnet i moders liv, ikke tanken eller
stemningen bag ordet hos nogen sjæl, der fortjener
den ære at tages med.»
Ibsen fortsætter sit brev den følgende dag og
mener nu at han skriver med koldt blod; men
han er ikke kommet mange linjer, før det atter
koker over: «Jeg viger ikke, og hr. Cl. Petersen
kan ikke fordrive mig; det er for sent. — — —
Undervurder ikke mine venner og mit tilhæng i
Norge. Det parti, hvis blad har aabnet sig for
uretfærdighed mod mig, skal da faa føie, at jeg
ikke staar alene. Udover en viss grænse kender
jeg ingen hensyn, og passer jeg biot paa, hvad
jeg ogsaa formaar, at parre denne stemningens
ubændighed med koldblodighed i valg af midler,
saa skal mine fiender faa føie, at kan jeg ikke
bygge op, saa skal jeg være mand for at rive ned
omkring mig.»
Hvad der bidrog til at øke Ibsens harme ved
denne leilighet, var at han ialfald et øieblik hadde
Bjørnson mistænkt for at være delagtig i Petersens
forbrydelse. — «Véd du, hvad der i disse dage
siges i Norge, saalangt Carl Plougs avis læses?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
