Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
jeg staar i et indtil kedelighed velordnet samfund.
Hvad skal det saa blive til, naar jeg engang
kommer hjem?»
Imidlertid er der den nærmeste sammenhæng
mellem Peer Gynt og Stensgaard, de hører til
samme familje; kan Peer betegnes som
frasemakeren i sin almindelighet, saa er Stensgaard mere
specielt den politiske frasemaker; Peer er
overmaade meget morsommere, fuld av overraskende
indfald og en frodig fantasi, — vittig og ikke uten
selvironi, hvad Stensgaard er ganske blottet for.
Som moralske personligheter er de to alen av ett
stykke, — egoister, uten karakter, uten kjerne, uten
ærbødighet, uten alvor; men Stensgaard staar
allikevel langt under Peer Gynt; han har ikke
evnen til at angre, har ingen sange han skulde
ha sunget, ingen tanker han skulde ha tænkt, ingen
taarer han skulde ha fældt, han har aldrig hat
nogen fornemmelse av at der er noget som heter
«selveieradelen» som det er en smerte at bli
utstøtt av, han har aldrig hat Peers øieblik, han har
aldrig set eller kunnet se nogen Solveig, hans
forelskelse indfinder sig altid i valgøiemed; han
mangler de egenskaper som Peer hadde faat
gjennem sit nære forhold til Ibsen selv. Nu sier jo
rigtignok Ibsen at han ogsaa under formningen av
Stensgaard har drevet selvanatomi; det er
vanskeligere at forstaa, det skulde da være at der i
Stensgaards følelser likeoverfor den bratsbergske
familje skulde skjule sig erindring om følelser, som
Henrik Ibsen, fallentens søn, i sin tid har hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
