Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
likeoverfor de skienske patriciere. Og lignende
uvæsentligheter. Men ellers ser jeg ikke hvad
likhet der skulde være mellem Ibsen og denne
politiske Blasenfeldt.
I teknisk henseende betegner «De Unges
Forbund» et omslag og et stort fremskridt. «Det er
skrevet i prosa og, som følge heraf, med en stærk
realistisk formning. Formen har jeg behandlet
med omhu, og har blandt andet gjort det
kunststykke at hjælpe mig uden en eneste monolog,
ja, uden en eneste «afsides» replik.» — I denne
komedie skapte Ibsen den norske prosadialog; han
hadde forsøkt sig engang før, da han arbeidet paa
«Kjærlighedens Komedie»; men de replikker som
er levnet av disse forsøk, vidner bare om vanmagt,
det er dødt, trykt skriftsprog, ikke levende
mennesketale, — men nu gik det, — i disse aar syntes alt
at lykkes ham. I sagadramaerne og de versificerte
skuespil hadde Ibsen øiensynlig slet ikke lagt an
paa at individualisere replikken, personerne
karakteriserte sig udelukkende gjennem indholdet av
sine ord og gjennem sine handlinger; i
Hærmændene taler alle personerne det samme
kjernefulde skriftsprog, og Straamand og Falk,
Brand og fogden, Peer Gynt og Dovregubben er
allesammen like flinke til at uttrykke sig. I «De
Unges Forbund» er det anderledes; her har hver
person sin sprogmelodi som er med om at
karakterisere ham; her er der stor forskjel i ordvalg,
i tempo, i dannelsesnivaa, i den maate hvorpaa
den snakketrængte Stensgaard, den nøkterne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
