Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
og hadde hvilt sig ut i De Unges Forbund. Dypere
og dypere hadde han boret sig ind i sit eget indre.
Verden var blit en anden; 1864 og den
sammenstyrtning av alle idealer som dette aar hadde
betydd for Ibsen, var forbi, og en ny tid var brutt
frem. Det har været sagt at likesom Ibsens første
store gjennembrud stod i nærmeste forbindelse
med den slesvigske krig, saaledes indtraadte der
en ny krise for ham i forbindelse med den
fransktyske krig. Dette er sikkert en stor overdrivelse;
forholdet mellem 1864 og Brand er av en ganske
anden indgripende inderlighet end forholdet
mellem 1870—71 og Keiser og Galilæer, selv om
ogsaa her verdensbegivenheterne har været av
betydning. Dette, saavelsom digtets tankeindhold
i det hele, vil man imidlertid lettere se efter en
analyse av dramaets indhold.
Julian som i sin opvekst er blit inficeret av
kristendom, drages paa den anden side med sjæl
og legeme mot hedenskapet og det naturlige
menneskelige som kristendommen vil ophæve.
Galilæeren har faat en magt over hans væsen som
han ikke kan løsrive sig fra, og han vrider sig i
angst under kampen mellem de to magter som
holder paa at sønderrive hans sjæl; han uttrykker
det etsteds i disse ord — dramaets vigtigste replik:
«O, han er forfærdelig, denne gaadefulde, — dette
skaanselløse gudsmenneske! Overalt, hvor jeg
vilde frem, traadte han mig stor og streng ivejen
med sit ubønhørlige krav. — — Krøb min sjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
