Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
sammen i gravende og tærende had til min slægts
morder, saa lød budet: elsk din fiende! Tørsted
mit sind imod seder og billeder fra den gamle
Grækerverden, saa slog kristenkravet ned i mig
med sit: søg det ene fornødne! Fornam jeg
legemets søde lyst og begær, saa skræmte forsagelsens
fyrste mig med sit: afdø her for at leve hisset! —
Det menneskelige er blevet ulovligt efter den dag,
da seeren fra Galilæa tog verdensstyret. At leve
er ved ham blevet at dø. At elske og at hade
det er at synde. Har han da forvandlet
menneskets kød og blod? Eller er ikke det jordbundne
menneske blevet ved at være, hvad det var? Vor
sunde inderste sjæl rejser sig mod dette; og dog
skal vi ville tvert imot vor egen vilje! Vi skal,
skal, skal! — — Du kan ikke fatte det, du, som
aldrig har været under gudmenneskets magt. Det er
mere end en lære, han har spredt ud over verden;
det er en trolddom, som tager sindene fangen.
Den, som engang har været under ham, — jeg
tror aldrig han kommer helt løs.»
Om denne kamp mellem to livssyn i Julians
sjæl handler Keiser og Galilæer’s første drama:
Cæsars frafald.
Julian er keiser Constantios’s fætter, han og
hans halvbror Gallos er de eneste slegtninger som
den grusomme tyran har latt beholde livet, efterat
han har latt alle de andre snigmyrde for at føie
sig sikker paa tronen. Julian henlevet sine
gutte-dage i Kappadokien, i uskyldig sorgløshet og under
sterke indtryk av den kristne lære, indtil han be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
