Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
hørlig nerveophidselse, i sin legemlige og sjælelige
avmagt selv i sin livslaves, den ætiopiske kjæmpe
Mem nons vold. — Det gjælder hvem han skal
utnævne til tronfølger, selv er han, likesom hans
dronning Eusebia, nærmest stemt for Julian, som
han anser for den svakeste og ufarligste. Men
Memnon, som engang trodde sig fornærmet av
Julian, vil hellere ha den krigerske Gallos, og som
Memnon vil, saa blir det. Til gjengjæld opfylder
keiseren Julians to ønsker: han jager Libanios i
landflygtighet og han tillater Julian at forlate
Byzanz.
Han følger Libanios til Athen, han vil fordype
sig i den græske visdom for at finde vaaben mot
hedenskapet, mener han, men i virkeligheten drages
han av en hemmelig tillokkelse. Men han finder
ikke hvad han længter efter, hverken hos Libanios
eller de andre filosofer, det er ikke sandhet de
stræber efter, kun sin egen fordel, de har kun
bokvisdom og smukke talemaater at by ham, —
stener for brød. Endnu har kristendommen
magten over ham, han kjæmper for at bevare sin tro,
men heller ikke de kristne gir ham nogen hjælp,
— hvor er Kristus at finde mellem alle disse
sekter og fanatikere som hater og bekriger hverandre?
«I de hellige mænds skrifter», er det svar han
faar. Men skrifter har Julian faat nok av: «Det
samme fortvilelsens svar! Bøger — altid bøger!
Kom jeg til Libanios, saa lød det: bøger, bøger!
Kommer jeg til Eder: bøger, bøger, — bøger!
Stene for brød! Jeg kan ikke bruge bøger; — det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
