Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
rus. Hun hadde hengit sig til presten, — det var
hendes kjærlighet til Kristus, — nu, — under
virkningen av giften — røber hun sig og aapner
sin favn mot Jesus i erotisk ekstase: «Dræb presten
ogsaa. Jeg vil ikke se ham efter dette. Du véd
jo vor søde hemmelighed. O, du mine dages
længsel, mine nætters henrykkelse! Det var jo dig
selv — i din tjeners skikkelse — i bedekammeret;
ja, ja, du var der! det var dig — i mørket, i
luften, i virakens slørende skyer, hin nat, da den
vordende Cæsar under mit hjerte — —» Julian
staar et øieblik ubevægelig, da knytter han
haanden i vrede og roper: «Galilæer!» Men endnu
svigter modet ham, han tør ikke indlate sig i aapen
kamp med Galilæeren og hans salvede,
Konstan-tios. Ængstelig veier han hvad der kan tale for
og imot, snart vil han tilbake til ensomheten og
sine bøker, snart vil han drage til hovedstaden
og gripe magten, han tilbringer dagene med
Maximos — under jorden, i katakomberne, feberagtig
søkende efter varsler han kan stole paa; av sit
inderste hjerte misunder han de handledygtige som
ikke har skrupler. Karakteristisk er en samtale
han har med ridderen Sallust som har forraadt
Konstantios for at staa Julian bi.
Sallust
I Rom lod de mig sværge en dyr ed paa at tie.
Julian
En ed. Saa. Ved dine forfædres guder?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
