Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Sallust
Ja herre. — ved Zeus og ved Apollon
Julian
Og dog bryder du eden?
Sallust
Jeg ønsker at leve.
Julian
Men guderne?
Sallust
Guderne — de er langt borte.
Julian
Ja, eders guder er langt borte; de hevner ingen, de
tynger ikke nogen; de levner en mand plads omkring sig
til at handle. O, denne græske lykke, at føie sig fri! —
Julian kommer ikke av flekken, men saa
hænder endelig det avgjørende: Helena — den frække
lastefulde — blir besunget og lovprist av presterne
som en ubesmittet helgen, ja ikke nok med det,
der sker undere ved hendes lik. Syke og
lamme bæres ind til fyrstindens kiste, presterne
lar dem røre ved den, og de gaar helbredet ut
igjen med sang og lovprisning av galilæernes gud;
en usynlig røst fra kirkens hvælving — ingen vet
hvor den kommer fra — forkynder i hvert øieblik:
Hellig, hellig er den rene kvinde! — Dette gir
Julian tilbake til ham selv, han staar et øieblik
urørlig, derpaa vender han sig pludselig mot Maxi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
