Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
grad end i første; — han har i tysk oversættelse
læst en god del av Julians egne skrifter og lar
store stykker av dem næsten uformidlet glide ind
i keiserens replikker; de er forsaavidt «egte» nok,
men virker i sin stive skriftlighet, i sin mangel
paa kunstnerisk forkortning ufriskt, dødt, udramatisk.
Gjennem de tre første akter er det det samme
som sker hele tiden, opigjen og opigjen i yderst
litet varierede enkelttilfælder, eksemplifikationer
paa keiserens forfengelighet og selvtilbedelse; der
foregaar ingenting i hans sjæl, ingen kamp, endnu
mindre nogen utvikling, og vi er ved utgangen av
tredje akt ikke kommet et skridt længere end vi
var da teppet gik op for første.
I de sidste akter blæser der nyt liv, men ikke
tilstrækkelig til i væsentlig grad at forandre
hovedindtrykket.
Som helhet svarte «Keiser og Galilæer» ikke
til Ibsens forventninger; det blev ikke det store
symbol paa evige motsætninger i mennesksjælen
og historien som han hadde tilsigtet, dertil
mangler det altfor meget, baade enkel storhet i linjerne,
tæthet i sammenføiningen, fordypelse i det
sjælelige. Ibsen har latt sig overvælde av stoffet, hans
realisme har vildledet ham, paa mange steder
virker han mere som en dilettantisk historiker
end som en seende digter. «Keiser og Galilæer»
blev ikke hans hovedverk, saaledes som han hadde
varslet i sine breve; det er vei i det hele ikke
saa let at utpeke noget enkelt av hans dramaer
som hovedverket; selv har han senere hævdet at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
