Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
alle hans dramaer tilsammen utgjør ett drama, at
ingen av dem er helt forstaaelig isoleret, og at det
rette lys først falder paa dem naar de sees i
sammenhæng — kronologisk sammenhæng. Skulde
man allikevel kunne tale om et hovedverk, saa
blev det ialfald ikke Keiser og Galilæer, som
ingenlunde som helhet indtar nogen central plads
i Ibsens digtning.
Dette forhindrer ikke at der i det store drama
ogsaa er meget av Ibsen selv at finde.
I tredje akt av «Cæsars frafald» forekommer
der en besvergelsesscene hvor mystikeren
Maximos for Julian maner, først Kain og derefter
Judas frem fra aandernes rike, — de store
hjælpere i fornegtelse som fremstilles som de
drivende hjul i de avgjørende verdensvendinger.
Som den tredje i kløverbladet peker aanderne
efter Maximos’ tolkning paa Julian selv.
Hvorledes har Ibsen faldt paa den tanke
saaledes at trække Kain og Judas frem i forgrunden
av verdensutviklingen ? — Ved forstudierne til
dramaet blev han bekjendt med det virvar av
kristelige og hedenske og halvkristelige sekter som
i det 4de aarhundrede i uoverskuelig forvirring
kjæmpet mot hverandre; i første akt gir han et
levende billede av disse kampe, og blandt de
sekter som der nævnes, er ogsaa én som kalder sig
kai niter. De lærte at Kain var en æon,— den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
