Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
godt ha naadd frem til tanken om det tredje rike
uten at kjende hverken nyplatonikerne eller den
moderne tyske filosofi.
Allerede i 1864, da saa meget styrter sammen
for ham, er han begyndt at drømme om en nær
forestaaende verdensrevolution,1 og det var kanske
netop en slik tanke som gjorde apostaten saa
tillokkende for ham og førte ham til en tid da alt
var i opløsning og der derfor ogsaa var plads for
fornyelsesdrømme som Julians. Det følgende aar
hadde han hilset Lincolns mord som en «flammende
giftblomst som staar — i fylde paa tidens træ»,
og varslet «tidsløgnens yderste dag». Da den
fransktyske krig brøt ut, saa han spændt ind i fremtiden
i haab om den gamle raatne verdens undergang.
«Verdensbegivenhederne optager forøvrigt en stor
del af mine tanker», skriver han i dec. 1870 til G.
Brandes. «Det gamle illusoriske Frankrig er slaaet i
stykker; naar nu ogsaa det nye faktiske Preussen
er slaaet istykker, saa er vi med et spring inde i
en vordende tidsalder. Hej, hvor idéerne da vil
ramle rundt omkring os! Og det kan sandelig
ogsaa være paa tiden. Alt det vi til dato lever
paa, er jo dog kun smulerne fra revolutionsbordet
i forrige aarhundrede, og den kost er jo dog nu
længe nok tygget og tygget om igjen. Begreberne
trænger til et nyt indhold og en ny forklaring.
Frihed, lighed og broderskab er ikke længere de
samme ting, som de var i salig guillotinens dage.
1 Cfr. Chr. Collin: Ibsens fremtidsdrøm.
Samtiden 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
