Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
var den enkeltes hengivelse, hans inderlighet.
Det gjælder altsaa overalt spørsmaalet; hvorledes?
ikke spørsmaalet: hvad? Ibsen var i det religiøse
som overalt ellers, — individualist; hvad det kom
an paa, var at den enkelte reddet sig ut av hjorden
og selv og alene oplevet sit gudsforhold; derfor
var hans dom over statskirken overalt klar og
ubetinget, mens der intetsteds var tale om
tros-indholdet.
Dette er sikkert rigtig; ikke bare i Brand, men
ogsaa i Samfundets Støtter* Et Dukkehjem,
Gengangere o. s. v. er statskirken, statsreligionen stillet
i et ufordelagtig lys som er ødelæggende for al
virkelig religion. Det er ogsaa tilfældet i Keiser
og Galilæer, det var Konstantins politiske
utnyttelse av kristendommen som voldte dens
degeneration; likesom liberalismen var frihetens værste
fiende, saaledes var statskirken veien til
kristendommens undergang. — Men dermed er ikke alt
sagt; der foregaar, som vi har set, ogsaa en anden
kamp i dramaet, kampen i Julians indre. Og denne
kamp gjælder ikke spørsmaalet: hvorledes? den
gjælder i ordets inderste betydning spørsmaalet:
hvad? — Hvad er sandt, — kristendom eller
hedenskap? hvem har ret, keiseren eller galilæeren?
— hvad skal man vælge: livet eller forsagelsen?
Denne kamp raset uten ophør i Julians hjerte,
han føler det som han er forgiftet av et fremmed
stof han ikke kan bli kvit, føler det, som han av
galilæeren er omplantet i en fremmed jordbund,
hvor han ikke kan trives, men som han allikevel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
