Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Denne haan over pangermanismen var
imidlertid ganske forbigaaende, han blev heftig irriteret
over Bjørnsons høirøstethet og taktløshet; men
igrunden var han ikke langt fra at være enig med
ham; i Tusenaarsdigtet var der tydelige antydninger
til pangermanisme, og da han mange aar efter (1888)
likeoverfor Julius Hoffory vil gjøre rede for de
forhold hvorunder Keiser og Galilæer blev
til, skriver han: «— — «Keiser og Galilæer» er
det første arbeide, som jeg har skrevet under
indflydelse av det tyske aandsliv. — — Min
livsanskuelse var endnu dengang national-skandinavisk,
og jeg kunde derfor ikke rigtig komme tilrette med
det fremmede stof. — Saa oplevede jeg den store
tid i Tyskland og den paafølgende udvikling. Alt
dette havde for mig paa mange punkter en
forvandlingens magt. Min anskuelse af
verdenshistorien og menneskelivet havde hidtil været en
national anskuelse. Nu udvided den sig til en
stammeanskuelse. — —» Dette er jo
pangermanisme god nok, og han daterer sin forvandling
netop til den tid da han skrev sit haandigt mot
Bjørnson, — eller ialfald sikkert ikke senere.
Under det langvarige ophold i utlandet blegnet
efterhaanden ogsaa Danmark for ham; ikke bare
Norge, men ogsaa Danmark blev paa den avstand
hvor han nu sat, en ravnekrok hvor verdenslivets
bølger kun naadde hen i svake dønninger;
Kjøbenhavn, som han tidligere mange ganger hadde prist
som et kulturcentrum, er nu blit ham en smaaby
hvis indbyggeres horisont ikke naar utover voldene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
