Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Da Georg Brandes (1874) opfordrer ham til at
være med paa «Det nittende aarhundrede», svarer
han: «— — oprigtigt tait finder jeg det ikke
umagen værd litterært at udtale mig for den
københavnske befolkning indenfor voldene og ude paa
broerne. — Jeg ved jo nok, at De staar i mange
stykker i opposition til dette københavnske væsen;
men alligevel er De dog ubevidst hildet deri.
Hele første del af Deres litteraturhistorie er mere
en kamp imod den københavnske end imod den
nordiske bornerthed; det er specifikt københavnske
retninger i litteratur, kultur og kunstbetragtning,
der bekæmpes, og det er denne begrænsning af
slagfeltet, som jeg mener, at en forfatter hos os
som andet steds maa komme ud over, hvis han
skal kunne slaa igennem.»
Han holder nok paa skandinavismen endnu,
men synspunktet har forskjøvet sig, —
betydningen av Nordens enhet er nu nærmest, at den er
veien til Europa; kun ved at de tre nationer
slutter sig sammen, kan de opnaa en nævneværdig
delagtighet i verdenskulturen; et eksklusivt dansk
eller kjøbenhavnsk tidsskrift er en uting. «De
kalder Deres tidsskrift «Det 19de aarhundrede»;
men hvor forskelligt fysiognomi har ikke dette
aarhundrede for øieblikket i Danmark, i Sverige,
i Norge? Og tror De, at denne brøkdel af
euro-pæisme, som hver af vore folkegrene sidder inde
med, kan afgive noget tilstrækkeligt grundlag for
alt det, som De vil have ført frem? Kun hele
nationer kan være med paa en kulturbevægelse..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
