Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
I 1868 hadde det engelske parlamentsmedlem
Samuel Plimsoll1 med stor kraft aapnet en kamp
for sjomændenes interesser; han angrep med
voldsomhet de mange redere som samvittighetslost
betrodde menneskeliv til skibe som det var ganske
uforsvarlig at sende tilhavs, han paastod og
beviste at raatne skuter gang paa gang gik tiisjos
uten anden hensigt end den at forlise og skaffe
eierne indtægten av den høie assuransesum.
Plim-solls motion vakte et vældig opstyr, som efter
mange aars forløp kulminerte i voldsomme møter
i Underhuset, hvor han kaldte rederne for
mordere og de politikere som støttet dem, for
kjeltringer. Trods den heftige motstand gik dog
Plimsoll av med seiren og fik tilslut (1875) voteret en
sjødygtighetslov som satte en stopper for
misbru-kene. Kampen vakte opmerksomhet overalt, og
ordet «plimsollske likkister» flöi jorden rundt; ikke
mindst indtryk gjorde denne kamp hos os, som
rimelig var i en nation, hvor
sjøfartsinteres-ser er saa fremtrædende. Aviserne indeholdt
lange referater av striden, og det Norske Veritas
holdt møter, hvor det fremgik at heller ikke norske
redere allesammen hadde rent mel i posen. Dette
foregik netop den sommer Ibsen var hjemme, og
efterat han var kommet tilbake til Dresden, læste
han mere om saken i sin avis. — Det blev et av
hovedmotiverne i «Samfundets Støtter».
Der var ogsaa et andet indtryk han tok med
1 Cfr. Koht og Elias’ indledning til H e nrik I b se ns:
Efterladte Skrifter, I, LXXXIII, ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
